dafolo-top.png
Her er du:
Skoleledelse > Handlemuligheder > Andre samarbejdspartnere

Andre samarbejdspartner

Her belyses både skolens interne og eksterne samarbejdspartnere. Blandt de interne indgår her forhold i forbindelse med skolens vejledere og blandt de eksterne fx forhold til læreruddannelsen.

 

Manchet:
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse. UU opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har afsluttet en uddannelse. UU varetager også vejledningen af elever på de fleste frie grundskoler.
Manchet:
PPR spiller i dag og vil givetvis også fremover spille en central rolle på hele det kommunale børneområde. Begrundelsen er, at PPR repræsenterer en lang række faglige og tværfaglige kompetencer, der er centrale for udviklingen af området. Samtidig er PPR placeret med berøring til både det almindelige område (f.eks. daginstitutioner, normalundervisningen i skolen) og det såkaldt særlige område (f.eks. specialundervisning og andre special- og socialpædagogiske forhold).
Manchet:
Ved at studere hinanden kan vi lære, hvorfor noget virker bedre end andet, og vi kan blive bedre til at observere vores egne styrker. Derfor intensiveres samarbejdet nu mellem Singapore og det danske skolevæsen.
Manchet:
Kommunalbestyrelsen er den øverste besluttende myndighed inden for den myndighed, der i daglig tale betegnes som ”kommunen”. I hver af landets 98 kommuner har borgerne valgt nogle personer til at varetage hvervene som kommunalbestyrelsesmedlemmer for en fireårig periode. Hvor mange kommunalbestyrelsesmedlemmer vil fremgå af styrelsesvedtægten for den enkelte kommune.
Manchet:
Folkeskolelovens § 13 b foreskriver, at der skal laves en elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til 7. klasse. På 8. og 9. klassetrin skal der laves en elev- og uddannelsesplan. På 10. klassetrin skal eleverne selv – under vejledning – lave en uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 19 c.
Overskrift:
Manchet:
Eleverne har ret til at lave et elevråd på alle skoler med 5. klassetrin eller højere. Hvis eleverne ikke selv tager initiativ til at lave et elevråd, skal skolens leder opfordre dem til det. Elevrådet varetager elevernes fælles interesser på skolen. Det sker gennem samarbejde med ledelse, lærere og personalet i øvrigt. Reglerne om elevråd står i folkeskolelovens § 46, stk. 2, og i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 15.01.2001 om elevråd i folkeskolen og ungdomsskolen.
Overskrift:
Manchet:
Retten til at lede og forlede arbejdet inden for kommunen tilkommer den øverste ledelse: kommunalbestyrelsen. I det praktiske arbejde har kommunalbestyrelsen dog videregivet kompetencen til kommunens økonomiudvalg, til borgmesteren og til de ledende medarbejdere i kommunen.
Manchet:
Når vi nu ved, at lærerne er en helt central faktor for elevernes mulighed for læring, hvordan skaber vi så de nødvendige rammer for det arbejde? I Rudersdal Kommune forsøger vi at etablere nogle rammer, ressourcer og tankegange, der tilsammen skal styrke den enkelte lærer og lærernes professionelle fællesskaber. Et centralt element i denne strategi er etableringen af undervisningsvejlederrollen.
Manchet:
Børn og unge bør vokse op under gode og trygge forhold, men sådan er vilkårene desværre ikke altid. Hovedsynspunktet om børn og unges opvækstvilkår støttes af lovgivningen. Eksempelvis indeholder loven om social service (lovbekendtgørelse nr. 979 af 01.10.2008) såvel bestemmelser om de generelle rammer for børn og unges opvækst som bestemmelser, der specielt retter sig mod børn og unge, som af den ene eller anden grund har særlige behov.
Manchet:
Læsevejlederen er kommet for at blive – spørgsmålet er bare, hvad læsevejlederen skal blive til! Hvis læsevejlederen skal kunne udvikle sit fag og sine kompetencer, må der skabes rum – både fagligt og tidsmæssigt. I artiklen sættes fokus på de betingelser, der er, for at disse rum kan udvikles.
Manchet:
Læreruddannelsen skal ruste de kommende lærere til at tackle skolens udfordringer. Det er ingen simpel opgave. Som det ser ud nu, synes de studerendes egne skoleerindringer, fritidsjobs og lignende at betyde mere for praksis end deres forudgående uddannelse. Uddannelsen må i højere grad arbejde med de forhold, der har betydning for, hvorfor lærere underviser, som de nu gør.
Manchet:
For bare 25 år siden var det slet ikke meningen, at læreruddannelsen skulle følge og interessere sig for de studerende i praktik – det var nærmest ikke tilladt (Nytrup 2006). Det kan virke underligt på de, der i disse år arbejder med uddannelsen – og med udfordringen med at integrere praksis og teori.
rss-leder.png