dafolo-top.png
Her er du:
Skoleledelse > Handlemuligheder > Evaluering, test og prøver
Tema: Synlig læring og feedback

Evaluering, test og prøver

Under dette punkt findes både mere principielle overvejelser om evaluering og konkrete oplysninger om test og prøver mv.

 

Manchet:
Enhver progression fordrer, at man har gjort sig klart, hvad man ønsker at bevæge sig hen imod. Målene skal være tydelige og veldefinerede for alle progressionens interessenter. Det gælder for alle niveauer i en skoleudviklingsproces, at man har gjort de involverede parter klart, hvorhen man gerne vil udvikle eleven, klassen, årgangen, afdelingen eller skolen. Med andre ord skal man have sat mål op, før man igangsætter processen. Man skal vide, hvad man skal styre efter, og hvad formålet er med initiativerne.
Manchet:
I sin bog Synlig læring - for lærere, som udkom på dansk i starten af dette år, er budskabet fra uddannelsesforsker og professor John Hattie fra University of Melbourne, at ledere og lærere skal have bedre kendskab til deres virkninger på elevernes læring.
Manchet:
SEALK - Systematisk Evaluering Af Lærernes Kompetencer - er en evalueringsmetode udarbejdet til skoleledelsen. Metoden lægger op til en dialogisk praksis, der understøtter det systematiske arbejde med at observere og vurdere kompetencer i dialog og at rammesætte kompetenceudvikling på individ-, team- og skoleniveau. Her kan du læse en introduktion til den systematiske evalueringsform.
Manchet:
De nationale test er primært udviklet som pædagogisk værktøj til den løbende evaluering, sekundært som dokumentation for elevernes faglige niveau i de enkelte fag eller fagområder. Drøftelse af resultaterne fra de nationale test bør således indgå i teammøder i de enkelte klasser – både de møder, som teamet holder alene, og de møder, hvor skoleleder, læsevejleder og andre indgår. I denne artikel giver Lis Pøhler ideer til, hvad samtaler om resultaterne kan tage udgangspunkt i, og hun præciserer, hvad der ikke kan læses af testresultaterne. De fleste eksempler i denne artikel tager alle udgangspunkt i testene til dansk, læsning, men beskrivelse af opbygning, struktur og bestemmelser er gældende for alle testene.
Overskrift:
Manchet:
Hvad er formålet med de nationale test? Denne artikel beskriver omfanget af de nationale test og de de problemer, ordningen er løbet ind i. Skolelederen skal være opmærksom på elever, som skal tilgodeses med særlige hjælpemidler under en test. Der er en omtale af dette, tillige med en omtale af skolelederens mulighed for at fritage en elev fra en test. Der redegøres for de meget restriktive regler om fortrolighed og tavshedspligt, som gælder for de nationale test. I den forbindelse også, hvad oplysningerne kan bruges til, og hvornår ledelse og lærere skal eller kan videregive oplysninger.
Manchet:
Folkeskolens afsluttende prøver er som andre prøver og eksamener spændt op mellem krav om validitet og reliabilitet. Disse begreber er centrale forudsætninger for gode og pålidelige prøveformer.
Manchet:
Folkeskolelovens § 13 b foreskriver, at der skal laves en elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til 7. klasse. På 8. og 9. klassetrin skal der laves en elev- og uddannelsesplan. På 10. klassetrin skal eleverne selv – under vejledning – lave en uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 19 c.
Manchet:
Når reglerne om bortvisning må anses for en vigtig del af elevens retsstilling, er det begrundet i, at alle elever principielt skal stilles lige ved prøverne. Snyd af den ene eller anden art forrykker ligestillingsprincippet.
Manchet:
Vi siger ofte, at man lærer af sine fejl. Jeg er ikke sikker på, at påstanden holder. Jeg synes ofte, at fejl er forbundet med usikkerhed, fortielse, efterrationalisering eller ligefrem fortrængning. Vi er ikke vilde med at udstille vores mangler, og bruger ofte en masse energi på at dække over eller bortforklare vores fejltagelser.
Overskrift:
Manchet:
Testform, hvor opgavernes sværhedsgrad tilpasses elevens standpunkt i de forudgående besvarelser.
Overskrift:
Manchet:
Skolen udfærdiger i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, afgangsbevis for elever, der forlader grundskolen, også hvis det sker før undervisningspligtens udløb ved afslutningen af 9. klasse, men dog tidligst efter 7. klassetrin.
Manchet:
Den enkelte skole kan fravige bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen og prøvebekendtgørelsen for elever, der har et særligt behov.
Manchet:
Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse og modersmålsundervisning til børn fra EU- og EØS-lande samt Færøerne og Grønland.
Manchet:
I folkeskolen skabes fundamentet for den næste generations muligheder i samfundet. Vi skal sørge for, at eleverne har de bedste forudsætninger for at leve deres eget liv, træffe valg og tage ansvar for dem selv og for fællesskabet. Bevidstheden om betydningen af den afgørende opgave, folkeskolen løfter, er med til at fastholde et højt engagement blandt de ansatte – på trods af den groteske ledelsesstil, som politikere har præsteret i forhold til Danmarks vigtigste samfundsinstitution.
Manchet:
Loven om 10. klasse videreførte 10. klasse-prøverne, hvorved der blev mulighed for at aflægge alle 10. klasse-prøver eller aflægge 10.-klasse-prøver i udvalgte fag. Endvidere blev der mulighed for, at eleven kan aflægge en eller flere af folkeskolens 9. klasse-afgangsprøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, det vil sige de såkaldte bundne prøver.
1 2 Næste
rss-leder.png