dafolo-top.png
Her er du:
Lærer > Gennemførelse > Baggrundsviden

Gennemførelse af undervisning - baggrundsviden

På denne side kan du finde information om flere forskellige elementer, der spiller en rolle i gennemførelsen af undervisningen lige fra klasseledelse og viden om de mange intelligenser til brugen af it og viden om læsevejlederens rolle.

 

Under punktet "I praksis" til venstre finder du inspiration og konkrete forslag til, hvordan du kan gennemføre din undervisning. 

Intro tekst:

Af Nina Hein

I Danmark har vi en stærk tradition for skole/hjem-samarbejde. Ifølge Folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne en bred faglig uddannelse og fremme deres alsidige udvikling. Skole og forældre forventes altså at samarbejde. Hvad samarbejdet mere konkret kan og bør indebære, er imidlertid ofte uklart for begge parter. Denne artikel handler om forældres oplevelser af skole/hjem-samarbejdet, når deres barn har haft trivselsproblemer i skolen.

Intro tekst:

Af Signe Holm-Larsen, cand.pæd. og udviklingskonsulent

Siden 1970’erne har et af svarene i folkeskolens metodediskussion været problem- og produktorienteret projektarbejde. Projektarbejde er som anden undervisningsvirksomhed underlagt krav om målorientering og faglig kvalitet. I denne artikel gives der blandt andet et bud på, hvad man kan forstå ved centrale projektbegreber som projektfaglighed og projektkompetencer, og hvordan disse begreber kan kvalificere elevernes læring.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Intro tekst:

Af Margit Weidner

 

Kooperativ læring - eller Cooperative Learning - drejer sig om at etablere fælles, kooperative processer i undervisningen, hvor elever lærer at arbejde sammen i små team. Der er med andre ord tale om en form for gruppearbejde. Alligevel rummer begrebet langt mere end en traditionel tilrettelagt undervisning organiseret som gruppearbejde.

 

Intro tekst:
Af Birgitte Aagaard-Nielsen og Helle Bæk

I forbindelse med TV2`s meget roste programserie ”Plan B” er der blevet rettet fokus på de mange intelligenser og læringsstile som pædagogisk tilgang og undervisningsværktøj. Aviserne har på det kraftigste opfordret de danske folkeskoler til at implementere dette. Men sandheden er, at mange af de danske folkeskoler i større eller mindre grad allerede arbejder med teorien om de mange intelligenser og læringsstile.<

Intro tekst:

Af Lene Skovbo Heckmann

 

En god time har den ønskede effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Der er forskningsmæssigt belæg for, at måden, læreren strukturerer og organiserer timen på, har afgørende betydning herfor. Med dette uddrag af Lene Skovbo Heckmanns bog Den gode time kan du få indblik i, hvad der kendetegner den gode time.

Intro tekst:
Af Dorte Holbek

Der findes enorme læringspotentialer i børns kunst, hvis man løbende bruger samtalen omkring kunsten som et værktøj. I det rum, hvor kunsten skabes under fred og ro, kan samtalen folde sig ud. Det er igennem samtalen, at barnet udvikler sit eget visuelle udtryk, får fat på skjulte ressourcer, arbejder med sin identitet og egen livsfortælling samt institutionens, samfundets og verdens fortælling.

Intro tekst:

Af Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann

Der er opmærksomhed på empirisk undervisningsforskning. Således kræver elever for eksempel – med henvisning til en forsker fra Erlangen – at det skal være tilladt at tygge tyggegummi i timerne. Et studie med 125 elever havde godtgjort, at tyggegummityggere husker mindst 30% flere informationer end personer, der ikke tygger.

Artikeloverskrift:
Intro tekst:

Af Per Hove Thomsen og Dorte Damm

I samtalen om inklusion høres ofte en modsætning mellem inklusion og brug af diagnoser. For eksempel: ”Hvordan kan vi inkludere et barn med diagnosen ADHD?”. Samtidig ses der en generel stigning i antallet af børn med diagnoser og en tendens til, at en diagnose opfattes som en beskrivelse af barnets hele væren og habitus.

Intro tekst:
Karsten Gynthers artikel sætter fokus på ”Didaktisk design for skolen i det 21. århundrede”, hvor han præsenterer en didaktisk designmodel, som rummer fire dimensioner: fag, adgang, pædagogik og teknologi. For at it-didaktikken lykkes i praksis, pointerer Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi.-didaktisk løsning på de it-didaktiske udfordringer.
Artikeloverskrift:
Intro tekst:
Af Hanne Schriver og John Klesner

”Jeg synes, at der er sket store fremskridt med vores fremlæggelser, idet vi nu er mere levende at se på, fordi vi står og fortæller i stedet for at sidde og læse op.” (Fra Kåres blog i 8.b)

Intro tekst:
Af Christian Varming og Marie Kring

I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan arbejdet med at sammensætte en egentlig inklusionsstrategi for den enkelte skole kan kvalificere skolens AKT-arbejde og dermed sikre, at skolen reelt bevæger sig mod en mere inkluderende skolekultur. Vi præciserer de forskellige niveauer som AKT-arbejdet i grundskolen udøves i og belyser overvejelser om fordelingen af AKT-ressourcerne i hvert af disse niveauer.
Intro tekst:
Af Pia Hübertz Jensen

KRAP - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik - er et socialpædagogisk koncept. Det er funderet i den anerkendende tilgang til andre mennesker og er kendetegnet ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer samt ved en udpræget vægtning af det positive, dét som virker. Konceptet hviler desuden på en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø.

 

I denne artikel formidler en AKT-vejleder, hvordan hun med KRAP i rygsækken har arbejdet målrettet med at få en dreng i indskolingen inkluderet i klassens læringsfællesskab.

Intro tekst:
Af Thomas Nordal

Denne figur udtrykker forholdet mellem på den ene side lærerens fagorientering, faglige engagement og forventninger til elevernes faglige læring – og på den anden side graden af engagement i og støtte til eleven.
Intro tekst:
Feedback fylder meget i den danske skolediskurs i disse år. Det skyldes ikke mindst den newzealandske uddannelsesforsker og professor John Hattie, der med sin forskning viser, at feedback er en af de faktorer, der har størst betydning i forhold til at øge elevens læringsudbytte.
1 2 3 4 5 Næste
rss.png