dafolo-top.png
Her er du:
Skoleledelse > Handlemuligheder > Undervisningens indhold

Undervisningens indhold

Artiklerne herunder rummer blandt andet oplæg til refleksion over fagenes indhold og tilrettelæggelse, mål for undervisningen og klasserumstyring mv..
 

Manchet:
Den læringsmålsstyrede didaktik er et begrænset antal principper, der kan generere stor variation i praksis, og principperne skaber grundlaget for, at eleven løbende oplever at have lært noget nyt. Læring og trivsel er derved hinandens vilkår, for gennem løbende synliggørelse af elevens læring skabes betydningen af at gå i skole: at udvikle sig og lære nye ting.
Manchet:

“Hvordan gør vi læring synlig?” Dette er et spørgsmål, som optager mange skoleledere og lærere i øjeblikket. Den berømte uddannelsesforsker John Hattie har fået os til at tænke eller i hvert fald tænke mere over den måde, vi fører skole og underviser på i Danmark. Han har givet os et afsæt for denne refleksion i sin bog Synlig læring - for lærere, der fremsætter praktisk anvendelige retningslinjer for skoler, der påtænker at begynde eller allerede er i gang med deres rejse mod Synlig Læring. Artiklen omhandler et besøg på en skole i Australien, som allerede har taget disse retningslinjer til sig.

 

Manchet:
Ledelse af forandring i folkeskolen handler om ledelse på skolens kerneydelse og om ledelsesmæssig følsomhed overfor de menneskelige og organisationskulturelle processer, som er en forudsætning for forandringer i skolen. Læringslakmusprøven og Ledelseskompasset er to tænketeknologier udviklet i regi af 4:10 professionsløft-konsortiet, der kan hjælpe skoleledelser til at lede på og i det potentielle.
Manchet:
Enhver progression fordrer, at man har gjort sig klart, hvad man ønsker at bevæge sig hen imod. Målene skal være tydelige og veldefinerede for alle progressionens interessenter. Det gælder for alle niveauer i en skoleudviklingsproces, at man har gjort de involverede parter klart, hvorhen man gerne vil udvikle eleven, klassen, årgangen, afdelingen eller skolen. Med andre ord skal man have sat mål op, før man igangsætter processen. Man skal vide, hvad man skal styre efter, og hvad formålet er med initiativerne.
Manchet:
I sin bog Synlig læring - for lærere, som udkom på dansk i starten af dette år, er budskabet fra uddannelsesforsker og professor John Hattie fra University of Melbourne, at ledere og lærere skal have bedre kendskab til deres virkninger på elevernes læring.
Manchet:
Visse iagttagere ser klasseledelse som en tidstypisk modebevægelse og en form for ”konceptpædagogik”, der kan trækkes ind som en anden ”mirakelkur” uanset, hvad den pædagogiske problemstilling måtte være. Dette skulle så være årsagen til, at klasseledelse er så meget ”i vælten”, som tilfældet er nu. I samme forbindelse nævnes klasseledelse også som en managementteori sammen med pædagogiske programmer som bl.a. LP-modellen eller Cooperative Learning, hvis fare angiveligt skulle være en øget instrumentalisering og manualisering af pædagogikken (Szulevicz, 2012). Ovenstående misforståelse har nærværende artikel som formål at udrede.
Manchet:
En inkluderende skole er et mål, alle må bifalde, for eksklusion fra uddannelse og fællesskab er ikke ønskeligt. For lærere er kvaliteten i den inkluderende undervisning vigtig. Inklusion er ikke opnået, blot fordi eleverne er sammen i den samme klasse. Eleverne skal lære sammen, og den undervisning, de får, skal være af høj kvalitet.
Manchet:
Folkeskolelovens § 13 b foreskriver, at der skal laves en elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til 7. klasse. På 8. og 9. klassetrin skal der laves en elev- og uddannelsesplan. På 10. klassetrin skal eleverne selv – under vejledning – lave en uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 19 c.
Overskrift:
Manchet:
Nogle skoledage kan undervisningen organiseres som ekskursioner. Det står i folkeskolelovens § 16, stk. 5. Undervisningsministeriet har udsendt vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen.
Overskrift:
Manchet:
Nogle skoledage kan undervisningen organiseres som lejrskoler. Det står i folkeskolelovens § 16, stk. 5. Undervisningsministeriet har udsendt vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen.
Overskrift:
Manchet:
Nogle skoledage kan undervisningen organiseres som skolerejser. Det står i folkeskolelovens § 16, stk. 6. Undervisningsministeriet har udsendt vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen.
Manchet:
Utterslev Skole er nabo til Utterslev Mose og ligger i København Nordvest, i et kvarter bestående af blandet beboelse - lejelejligheder, andelslejligheder og villaer. Skolen havde allerede fra åbningen i 2002 en naturvidenskabelig profil, så alle nye medarbejdere har ved ansættelsen sagt ja til at arbejde på en skole med en naturvidenskabelig profil. På det naturfaglige område er et af målene, at børnene udvikler en naturfaglig dannelse, som er væsentlig i vores moderne samfund.
Manchet:
I Singapore er der ca. 40 elever og typisk en lærer i en klasse. Alligevel er der arbejdsro og differentierede undervisningsformer som gruppe- og projektarbejde. Dette skyldes blandt andet, at læreren er en tydelig leder og rammesætter af undervisningen med en høj grad af didaktisk og metodisk bevidsthed. Skolens og lærerens autoritet itale- og iscenesættes på et positivt værdibaseret grundlag.
Manchet:
Undervisningsministeriets revision af Fælles Mål for naturfagene og de fleste andre af folkeskolens fag er på plads – og de nye mål træder i kraft fra og med kommende skoleår. Forud for dette har der ligget et stort, forberedende arbejde i ministeriet, udvalg, faglige arbejdsgrupper og høringsrunder. I denne artikel skitseres med udgangspunkt i naturfagene det forløb, der ligger til grund for de nye og skærpede mål samt skoleledelsens kommende opgaver med at implementere dem.
Manchet:
Nu spørger vi ikke længere om it skal ind i skolen. Spørgsmålet er, hvad, hvordan og hvor meget. For der er ikke tvivl om, at en tidssvarende skole bruger it i læreprocesserne. Det er imidlertid uvist, hvad det er, eleverne skal få ud af det. I artiklen gives et bud på, hvad tidssvarende it-kompetencer er, og hvad skolen skal gøre for at fremme integrationen af it som helhed, og hvad der kan stimulere udviklingen af it-kompetencer hos eleverne. De skal bl.a. være motiverede for at lære.
1 2 Næste
rss-leder.png